Kategorier
Nyhedsbrev

Nyhedsbrev.

Nyhedsbrev for januar kvartal 2023.

Nu har nytårsklokkerne igen slået slag og vi er lige trådt ind i 2023. Vi håber året vil bringe os mange gode oplevelser sammen på vores cykler. På motionsløb rundt i landet – og for nogen måske en tur til Harzen, andre kører en tur over grænsen – og på vores træningsture sammen, hvor vi har et rigtig godt kammeratskab og sammenhold og arrangementer i løbet af året.

Vi starter året 2023 med vores sædvanlige nytårskur, som vi allerede afholder lørdag den 7. januar kl. 13.30 i vores klubhus med kaffe/te, småkager og kransekage. Her kan vi få snakket om året der er gået og om hvilke planer og forslag nogen brænder inde med, så vi kan få dem realiseret i 2023. Bagefter køres en tur, men skulle vejret drille er der foreslået en time på spinningscyklerne.

Onsdag den 1. februar holder vi klubaften hvor vi kan hygge sammen. Der vil også været mulighed for at få svar på tekniske spørgsmål vedr. cyklen, samt små justeringer på jeres medbragte cykler, men ikke større reparationer, men i skal tilmelde at ihar en cykel med. Klubben er vært med kaffe/te og en vand og øl.

Onsdag den 22. februar afholder vi vores årlige generalforsamling og det er kl. 19.30…. Vi håber som sædvanlig at mange af jer vil støtte op om klubben. Det fortjener den. Når tiden nærmer sig vil vi selvfølgelig sende en indkaldelse til jer med informationer.

Vi i bestyrelsen synes I skal give lænestolen/sofaen en friaften og i stedet møde op til vores generalforsamling!!!

Søndag den 5. marts afholder vi vores populære årlige 4 timers spinning-event og det er som sædvanlig fra kl. 10.00 – 14.00..

Vi mødes kl. 09.30 for at være klar til start. Klubben sørger for energidrikke og barer og frugt. Der cykles 4 x 50 minutter med en pause på 10 minutter til at få depoterne fyldt op. Det vil være Claus og Jens der klarer instruktørjobbet.

Man behøver selvfølgelig ikke køre 4 timer. Der kan køres 1 – 2 – 3 eller 4 timer efter lyst og ens formåen….

Vi plejer at erlægge 20 kr. for deltagelse.

Søndag den 26. marts stater vi op med vores sæsonstart i vores klubhus med kaffe/te og brød med en hyggelig snak og vi glæder os til at komme ud på landevejen i den skønne danske natur og forhåbentlig også med masser af godt vejr.

Husk luft i dækkene og kæden skal være smurt.

Til alle ovennævnte punkter og aktiviteter sender vi selvfølgelig informationer ud til jer.

Til information kan vi allerede nu meddele at D H B igen afholdes i pinsen og det er den 26. – 27. – og 28. maj. Sæt lige et X i kalenderen.

B A K S P E J L E T

Tirsdag den 25. oktober startede vinterens spinning op igen. Indtil nytår har det været pæn opbakning, men hver uge var tirsdagen den mest velbesøgte i forhold til torsdag.

I pinsen 2022 hjalp Bov CC igen Padborg Park med oprydning til

D H B. De har spurgt om vi er klar igen til 2023. Det er vi selvfølgelig.

Vi fik samlet en hel del pant emballage, som vi indløste og fik en hel pæn sum penge. For dem holdt vi den 23. november en “pantfest” for alle hjælpere med en anretning og øl/vand. Vi havde en rigtig hyggelig aften med pæn tilslutning.

Nyhedsbrev for juli og oktober kvartal 2022.

Beklager jeg ikke har fået lavet nyhedsbrev for juli kvartal, så det bliver jo lidt anderledes denne gang, så jeg har lagt en del billeder ind på siden.

Nyhedsbrevet i oktober kvartal er nok ikke det hvor der sker så meget i Bov CC. En klubaften håber vi at arrangerer en gang i november. Information følger.

Så er vi i oktober og går mod mørkere tider, men ikke for Bov CC, for vi skal nemlig til at starte vores spinningssæson 2022/23. Håber rigtig mange vil deltage.. Det er jo først til mølle , hvis man vil have en af de 20 cykler vi har.

Vi starter med spinning tirsdag den 25. oktober kl. 18.30 som sædvanlig

Hver torsdag er der mulighed for at spinne i 1 1/2 time for dem der har lyst og benene er til det.

VI SES

Der er sket meget i Bov CC siden sæsonstarten den 27. marts.

Det vil jeg kommentere herunder i Bakspejlet.

B A K S P E J L E T

Sæsonen startede for Touring Sport mandag den 4. april og Sport Motion tirsdag den 29. marts.

Connie og Susanne har arbejdet for at få et kvindehold i klubben, det lykkedes, og de havde sæsonstart den 19. april med 4 deltagere, men der kom desværre ikke flere til og sæsonen blev kørt med 3 deltagere. Der arbejdes videre for at få flere med i 2023.

I St. Bededagsferien tog 7 Bov CC`ere fra Sport Motion til Braunlage i Harzen, hvor der blev cyklet rigtig mange bjergkilometer og om aftenen hyggelig samvær.

Den 29. maj kørte 8 friske Touring Sport Tour de Syd fra Aabenraa til Sønderborg og 16 fra Sport Motion kørte fra Kolding til Sønderborg.

I weekenden den 3. – 5. juni var der DHB på Padborg Park og det i godt vejr. Stor tak til alle der hjalp til med at samle skrald, og ligeledes en stor tak til Claus for hans store arbejde for at få tids skemaet med hjælpere fyldt til alle timer.

Sport Motion holdt klubrekord/enkeltstart den 9. juni på 7 eren, hvor der mødte 11 hurtige Bov CC `ere . Connie og Klaus var tidtagere og Finn var flagmand , så rytterne kom sikkert ud på Pluskærvej..

Sundax Løbet blev kørt søndag den 12. juni med rigtig mange deltagere fra Bov CC, som også klarede skilteopsætningen til de 3 ruter til ug. Tak til jer.

Den 22. juni havde Touring Sport arrangeret en grillaften i det flotte grillhus i Kollund Natur Univers, men kære Bov CC `ere, der er plads til mange flere. Håber vi bliver flere til grillaftenen i 2023. Dem der ikke var med, gik glip af en virkelig hyggelig aften.

Stor tak til Finn for sørge for alt blev grillet til alles tilfredshed.

Søndag den 3. juli var jo den helt store Tour de France dag i hele Danmark, en rigtig god dag. Mange Bov CC`ere var taget ud på ruten flere steder i det sønderjyske for at op leve det fantastiske store felt.

Det endte jo med den flotte sejr til Jonas Vingegaard.

Den 23. juli havde Touring Sport arrangeret en færgetur fra Egernsund til Langballig. Det var en rigtig god tur..

I weekenden 20.-21. august havde Grænsehallerne et stort arrangement og hvad var mere nærliggende for Bov CC at holde åbent hus. Der blev bl.a. tilbudt 45 min. spinning. Der var 2 der tog imod tilbuddet og den ene meldte sig ind i klubben og har allerede betalt sit kontingent. Den anden var bosat i Varde, men hun var dog begejstret for undervisningen.

Den 6. august var 2 friske Bov CC`ere taget til Ærø for at køre Ærø Rundt på 100 km, og det var Preben Wind og Ejnar Schlosser. Der er sikkert flere der har kørt diverse motionsløb, men jeg ved ikke hvilke løb og hvem der deltog. Beklager.

Den 31. august holdt Touring Sport sæsonafslutning på Cafe Kiek In ved Sankelmark Sø. De havde fra den 4. april til 4. september kørt samlet 12.872 km.

Finn deltog 48 gange, Marianne og Anni 46 gange og Merete 45 og det var ud af 50 ture. Anni var forhindret 2 gange.

Sport Motion afholdt sin 2. klubrekord/enkeltstart søndag den 25. september, men der var denne gang kun 6 ryttere til start.

Touring Sport nåede også lige en allersidste tur lørdag den 1. oktober via Kværs – Gråsten på 57 km.

Nyhedsbrev for april kvartal 2022..

###################################

—————————————————–

Endelig skete det. Vi er kommet ind i sommerhalvåret og nu skal der cykles ud i det danske sommerland. Det bliver skønt. Det er noget at se frem til og vi håber selvfølgelig at vejret er med os, selvom det her i starten af april jo ikke har været det bedste, næsten lidt vinterligt.

Elite sportsafdelingen har vi omdøbt til Sport Motion, da ordet ELITE har en uheldig klang for dem som godt kan tænke sig at cykle på racercykel i Bov CC. Så tror de at der køres rigtig stærkt og har derfor ikke lyst til til at melde sig ind i Bov CC. Der er også nogen der kører stærkt, men der er også nogen der ikke kører så stærkt. Tidligere kørte vi på 2 tidspunkter; kl. 17.30 for det hurtige hold og kl. 18.30 for dem der ikke kørte så hurtigt. Fra start af her i 2022 mødes vi alle kl. 17.30 og deler os efter nogle km, hvis det er nødvendigt. Sport Motion startede sommertræningen den 29. marts. Udover tirsdag og torsdag, køres der også søndag kl. 10.00, og de ture er lidt længere. Der startes selvfølgelig fra Grænsehallerne.

Motionsafdelingen har også ændret navn til Touring Motion. De starter som de plejer og det er mandage og onsdage kl. 19.00 fra Padborg gl. Stadion. De starter også samlet og deler sig i 2 hold, hvis det bliver nødvendigt. Touring Sport startede deres sæson den 4. april.

Som I kan se øverst på siden er der laget kræfter i at få et kvindecykelhold. Det håber vi alle i Bov CC at det lykkes. Det bliver rigtig godt for klubben. Ovennævnte skrivelse er blevet lagt ind på SuperBrugsens skærme ved kasserne, så vi håber der er nogen der får lyst til at cykle i Bov CC.

Som I kan se er det Connie List og Susanne Kande der står for det fine arbejde….

Klubben arbejder sammen med Skovcykling, om en tur til Harzen i St. Bededagsferien for alle i Bov CC. Indbydelsen er sendt ud til jer alle, men der er indtil nu kun 7 tilmeldte. Der skal være mindst 12 for at Skovcykling kan arrangere turen. Hvis ikke det lykkes, satser klubben selv på at arrangere en tur for alle.

Man skal som tidligere selv sørge for transport til Harzen.

DHB (Danmarks Hurtigste Bil) finder sted på Padborg Park den 3.-4. og 5. juni. Sæt stort X i kalenderen. Klubben har tidligere hjulpet og tjent et stort beløb til klubkassen. Selvom du kun kan hjælpe et par timer er det også rigtig godt.

—————————————————–

Søndag den 12. juni køres Sundax Motions Tour 2022.

Sidste tilmelding den 6. juni på sundax@sundax.com

Håber vi ser rigtig mange Bov CC`ere denne dag, Det vil se godt ud…

Derudover findes der jo mange motionsløb som man lige selv kan søge.

ØNSKER ALLE BOV CC`ERE MANGE GODE TURE.

B A K S P E J L E T..

Sæsonen startede den 9. januar med nytårsårs kuren med morgen kaffe og en god snak. Det var rigtig koldt denne søndag, omkring 0 grader, så der blev ikke nogen udendørs cykeltur, men 1 times god spinning for dem der havde lyst.

Den 23. februar afholdt klubben sin årlige generalforsamling og den ikke i år ikke udskudt pga covid-19. Der var rigtig god tilslutning til generalforsamlingen.

Den 13 marts afholdt vi vores årlige 4 timers spinning med Britta og Claus som rigtig gode instruktører. Vi var 13 “til start” og 6-8 der kørte alle 4 timer.

Den 22 marts var sidste spinningsaften, hvor der gennem hele vintersæsonen har været rigtig godt fremmøde. I starten af december og lidt ind i januar blev vi igen “generet” af covid-19 restriktioner, men ellers en rigtig god sæson.

Den 24. marts holdt vi klubaften, hvor alle kunne komme og stille spørgsmål og få svar.Klaus svarede på spørgsmål og viste hvordan man på en racercykel skifter slange/dæk og hjul, specielt baghjulet. En rigtig god aften, hvor vi samlede 12-13 Bov CC`ere

Den 27 marts holdt vi sæsonstart i klubhuset med kaffe og brød kl. 09.30, og efter en lille time med god snak, blev der kørt ud i den friske luft. Denne dag var vi også 12-13 stykker. Vejret var rigtig godt, med sol, men dog noget køligt….

______________________________________________

Nyhedsbrev januar kvartal 2022…

Så er vi kommet ind i 2022 og vi håber alle Bov CC har haft en rigtig god jul og et godt nytår.

Vi tilbyder nu hver søndag kl. 11.00 en spinningstime her i vinter. Det tror vi glæder mange.

Som første punkt i det nye år har vi allerede afholdt vores nytårskur. Det var søndag formiddag kl. 10.30 den 9. januar.. Vi var i alt 12 og vi hyggede os med boblevand, kransekage og småkager. Det var rigtig hyggeligt. Vejret var ikke ligefrem godt til en cykeltur udendørs, så vi holdt en spinningstime for dem der havde lyst. Det var der en del der havde. En rigtig god formiddag.

Den 23. februar kl. 19.30 afholder vi vores årlige generalforsamling i vores klubhus i Grænsehallerne. Vi håber ikke vi bliver nødt til at udsætte den som sidste år. Kære medlemmer, skriv datoen i jeres kalender og mød op, det vil være så godt. Det viser man bakker op om klubben, husk det. Vi ses.

Den første weekend i marts plejer vi at afholde vores 4 timers spinningsevent, med Britta og Claus som instruktører. Det er også planen i år. Energidrikke- og barer og frugt er jo nødvendigt til sådan 4 timers spinning og det er der selvfølgelig. Man bestemmer selv om man vil køre 1-2-3 eller 4 timer. Vi plejer at have en rigtig god formiddag. Tilmelding er nødvendigt, så der er en cykel til alle. Pris er 20 kr.

Sidste weekend i marts 26. eller 27. holder vi vores sæsonstart. Vi starter med kaffe/te og brød og tilbehør.. Efter en lille times tid cykler vi en tur hvis vejrguderne er med med os. Det håber vi selvfølgelig.

Vi vil også gerne holde en klubaften for alle i Bov CC, hvor I kan stille cykelspørgsmål og små ting kan klares hvis I tager jeres cykel med. Det kan være sadelhøjde, slangeskift, vedligehold af cykel, justering af gear, men større ting kan vi ikke klare denne aften.

Vi håber i den nærmeste fremtid at kunne præsentere en ny, opdateret hjemmeside med flotte farver og nyt design. Det klarer AGR Consult, Torvecenteret. Den bliver mobiltelefon venlig. Vi glæder os til resultatet.

På vores sidste bestyrelsesmøde i december snakkede vi om motionsløb. Man kunne vælge bestemte løb, så vi kan køre flere Bov CC`ere sammen. Harzen kom også på tale. Klubben har får en del år siden tage turen til Harzen i St. Bededags ferien. Man kører selv derned torsdag og hjem søndag, men Skovcykling står for indkvartering i Harzen, det bliver nok i Braunlage. Nærmere info følger. Det gælder både Elite- og Motionsafdelingen og elcykler.

Danmarks Hurtigste Bil (DHB) bliver afholdt den 3.-4.- og 5. juni. Husk at sætte kryds i kalenderen som hjælper. Det giver gode penge til klubkassen.

Kvindecykling blev også tage op på mødet. Vi vil meget gerne have en kvindeafdeling i Bov CC. Susanne og Connie er tovholder til dette projekt. som vi håber lykkes.

Nu ser vi i Bov CC frem til sæsonstart, hvor vi igen kan få cyklet mange km i forhåbentlig godt, tørt og varmt vejr.

Alle ovennævnte ting får I informationer om lige så snart det er klart.

B A K S P E J L E T….

Som sædvanlig sker der ikke de store ting i oktober kvartalet. Spinningssæsonen startede den 26. oktober. Det er samme tid kl. 18.30 til 19.30, dog med en lille ændring. Torsdage køres der 1 1/2 time, til dem der har lyst og det var der heldigvis flere der havde. Spinning i juleferien blev der ikke noget af, pga coronaen. Vi startede først op igen den 11. januar. Siden starten den 26. oktober har der været en rigtig god tilslutning. Det er vi glade for. Det er nu sjovere når vi er rigtig mange.

Eliteafdelingen har afholdt en klubaften den 1. december. Her blev drøftet årets træning, hvor tilslutningen ikke var tilfredsstillende. Men derefter blev der kigget fremad til sæsonen 2022. Træningsstart tirsdage og torsdage har været delt i hold 1 og 2, med start hhv 17.00 og 18.30. Vi blev enige om en fællesstart kl. 17.30, hvor vi alle mødes og kan lige nå en lille snak inden start. Efter nogen km kører vi igen som 2 hold, de hurtige og de knap så hurtige. Husk: “Alle ud, alle hjem.” Vi kører også søndagsturer kl.10.00. som man melder ind på vores facebook side. Alle træningsturer starter fra Grænsehallerne.

Vi håber at få et kvindehold, de vil også møde samme tid, så er vi sikker på der altid er nogen at mødes. Foreløbig tirsdage.

Samme aften præsenterede Claus vores nye cykelbukser, dog uden tryk, fra vores nye leverandør TRIMTEX. Der blev prøvet bukser og bestilt. Rigtig godt.

Nyhedsbrev oktober 2021….

Husk lige at klikke på Nyhedsbrev oktober 2021, så kommer det hele frem…

Sommeren er slut og efteråret er over os med et tiltagende mørke og noget lavere temperaturer. Jeg beklager jeg ikke har fået lavet nyhedsbrevet for juli kvartal, men tiden er bare smuttet for mig. Det der er sket over sommeren vil jeg fortælle om i bakspejlet sidst i nyhedsbrevet.

Her følger nyhedsbrev for oktober kvartal.

Vi starter med spinning tirsdag den 26. oktober kl. 18.30 i vores lokaler i Grænsehallerne. Som noget nyt vil vi prøve med een spinningstime om ugen på 1 1/2 time, men det er selvfølgeligt frivilligt om man har lyst og ben til det. Har tjekket op med Britta. Hun er klar og glæder sig til at møde alle os i Bov CC igen, så det er bare med at give den gas….. For at få en cykel til spinning er det jo som tidligere år først til mølle. For øjeblikket er der heldigvis ingen restriktioner mere og vi håber vi kan få en hel normal spinning sæson. Husk stadigvæk at være påpasselig og spritte af når I kommer ind i lokalet, og passe godt på hinanden.

Klar til spinning 26. oktober kl. 18.30, Finn han venter på jer…

Vi påtænker også at vi skal holde en klubaften/sæsonafslutning for alle inden jul. På denne aften kan I forhåbentlig få svar på spørgsmål I må ligge inde med… I må tage jeres cykel med til småjusteringer, men ikke større ting, det kan vi ikke denne aften. Samtidig kan vi få en hyggelig aften, hvor vi lige kan evaluere sæsonen 2021…. Meld lige på 21781353 eller beck-andersen@post.tele.dk hvis I tage jeres cykel med. Det bliver lidt svært hvis I stiller med 15 cykler.

I januar kvartal har vi jo bl.a. nytårskur, generalforsamling, 4 timers spinning event og sæsonstart., men derom får I selvfølgelig nærmere information…

B A K S P E J L E T…

Vores generalforsamling blev først afholdt den 25. maj, efter et par udsættelser pga covid-19. Vi fik en større bestyrelse, rigtig godt. En anden ting som ikke var så godt, kære medlemmer. Nu gentager jeg mig selv, som jeg har gjort de seneste år. Der var meget få af jer der kom til generalforsamlingen, det må I gøre meget, meget bedre til generalforsamlingen i 2022 og vi håber at afholde den sidst i februar som vi plejer..

Motionsafdelingen har stort set haft en tilfreds tilslutning, det kan man just ikke sige om eliteafdelingen. Der mangler simpelthen tilslutning til træningen. Der er endda 2 muligheder til at mødes, nemlig kl. 17.00 og kl. 18.30….Skyldes det arbejdstiden eller man bare ikke har tiden. Jeg ved det ikke, men jeg har spekuleret på årsagen, som jeg ikke lige vil skrive her….Det må vi snakke om til vores klubaften.

Den 5 juni deltag vores licensrytter Ib Jørgensen i Rødekro Cykel Clubs Meldgårdsløb og fik en 1. plads i sin klasse. Stort tillykke herfra til Ib..

Ib Jørgensen på sejrskamlen i Meldgårdløbet.

Enkeltstarten/rekordforsøg for Bov CC Elite blev afholdt søndag den 4. juli med 9 friske deltagere. Klaus List havde lidt kontroverser med en noget emsig politibetjent, der lige skulle bevise hvem der bestemte. Vi havde sat små skilte op med “Giv agt cykelløb og 2 rød/hvide kegler”, for at gøre bilister opmærksom på cyklister, men til det skulle vi have tilladelse….Han kunne have gjort os opmærksom på det i en ordentlig tone, men den havde han glemt hjemme.

Enkelstart den 4. juli.
Tider på enkelstarten…

Men bortset fra det havde vi en fin søndag formiddag og der blev kørt godt til og vejret var rigtig fin med sol..

Sundax Family Tour søndag den 20 juni havde også fin deltagelse af Bov CC, som også stod for ruteafmærkningen af ruterne. Det blev en hyggelig dag, trods lidt fugtigt vejr. Vi ses igen i juni 2022.

Sundax Family tur 20. juni..

Der var også fint tilslutning af Bov CC`ere til Genforeningsløbet på 100 km som skulle være kørt i 2020, men blev udsat til i år og blev kørt den 26. juni. Det var planen at starten skulle være fra Flensborg, men det ønskede man ikke i Tyskland pga covid-19. Starten gik i stedet fra Bov Svømmehal, distancen blev ca. 92 km. jeg mener der var 10 deltagere fra Bov CC. Det var en rigtig god tur, jeg var selv med.

Hærvejsløbet køres i 2022 lørdag den 25. juni. For os i Bov CC er der 2 ruter, 275 km fra Flensborg-Viborg og 160 km Vejen-Viborg . Spar 200 kr inden 1. januar 2022 for tilmelding, men gå ind på deres hjemmeside for yderligere oplysninger: www.haervejsloebet.dk

Det udsatte Grejsdalløb 2021 blev kørt den 19. september i bakkerne omkring Vejle. Det er et rimeligt hårdt løb, hvor man kan vælge flere distancer, alt efter ens kondi og gode ben. Jeg mener Bov CC var repræsenteret med 3-4 ryttere.

Næste år køres løbet den 15. maj og det er i St. Bededagsferien.

Motionsafdelingen har kørt rigtig mange gode søndagsture. med stop undervej hvor der nydes kaffe/medbragt mad, eller købes på stedet. Det lyder rigtig hyggeligt. Det kunne jeg også godt tænke mig, at vi kan arrangere i Eliteafdelingen, een gang om måneden holde ind et sted og få kaffe/kage.

Krusmølle 6. juni.

Langballiau 24. juli
Grænseturen med Leo og Provsterne 14. august.
Afslutningstur  30. august.
Afslutningstur 30. august..
Pandekagehuset 4. september.

Så har vi fået skiltet “Bov Cykle Club” op ved Grænsehallerne…

Kategorier
Nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Nyhedsbrev for april kvartal 2021

Så er den mørke vinter endelig slut og vi tager fat på årets bedste tid, nemlig sommerhalvåret, hvor mange cykelture og km. venter forude. Vi skal dog stadig passe på hinanden, da vi jo kæmper med coronaen endnu. En god ting er trods alt, at vi må køre 25 personer på vores cykelture, men vi skal dog stadig holde de restriktioner som er i øjeblikket.

Motionsafdelingen starter på onsdag den 7. april kl. 19.00 fra Padborg Gl. Stadion som sædvanlig, og Eliteafdelingen starter tirsdag den 6. april kl. 17.00 fra Grænsehallerne.

For begge afdelinger deles der op i 2 hold, da vi jo skal have alle med, men det finder vi ud af på dagen.

Vi har jo stadig at afholde vores årlige ordinære generalforsamling. Den er fastsat til mandag den 19. april, men ifølge folketingets rammeaftale af den 22. marts, kan det ikke lade sig gøre. Som det ser ud nu, kan det tidligst blive den 21. maj, så vi må væbne os med tålmodighed.

Der er foreløbig ikke planlagt noget i Bov CC i dette kvartal. Der har ikke være afholdt bestyrelsesmøder, hvor vi normalt finder ud af hvad der skal ske fremover.

DHB, Danmarks Hurtigste Bil, på Padborg Park, er ifølge deres hjemmeside udsat til 14. og 15. august, altså kun 2 dage. Vi fik en melding fra Per Johannsen, for et stykke tid siden vedrørende Sundax løbet, som er planlagt til søndag den 20 juni, men han er på nuværende tidspunkt ikke sikker på at det må/kan gennemføres. Han kommer med en melding i løbet af april. Vi plejer i Eliteafdelingen at køre enkeltstart på 7`eren i løbet af maj/juni og motionsafdelingen grillaften sidst i juni. Der er ikke blevet aftalt datoer for disse arrangementer endnu. Lige så snart de foreligger melder vi det straks ud.

Vores klublokale mangler lige et par ting, inden vi kan sige at det hele er på plads. Vi skal have installeret vores TV, så vi kan samles om de store cykelløb, forårsklassikerne ( hvis vi kan nå det ) og de 3 store løb i Italien, Frankrig og Spanien, samt andre store sportsarrangementer, såsom EM i fodbold og OL, hvor vi kan samles og hygge os sammen over en kaffe og øl og lidt guf. Men som det er nu kan det jo desværre ikke lade sig gøre pga forsamlingsforbuddet….

Når det hele er på plads i vore klublokaler og det bliver muligt at vi igen kan samles flere mennesker, har vi jo tænkt at holde åbent hus, så vi kan vise vores fine lokaler frem og forhåbentlig blandt de besøgende tiltrække nye medlemmer, når de har set hvilke flotte lokaler vi har, det har vi da brug for. Vi vil gerne have flere medlemmer i Bov CC….

Flere medlemmer i Bov CC, og i den forbindelse gerne flere kvinder i klubben. Det arbejdes der på. Hvis der er nogen af jer Bov CC`ere der kender nogen der cykler selv, fortæl dem lige hvor godt vi har det i Bov CC, så de kan cykle med os…

Bakspejlet….

Vi har i januar kvartal måttet undvære flere ting i Bov CC, vores rigtig gode og hyggelige Nytårskur, hvor vi jo samles til morgenkaffe og hyggesnak og bagefter køre en rigtig god tur….

Vores generalforsamling som vi plejer at holde omkring den 20. februar, har vi måttet udsætte flere gange. Den kan tidligst blive afholdt den 21. maj, mere om det senere.

Fra den 16. december 2020 var det slut med vinterens spinning da der kom nye coronarestriktioner og vores supergode 4 timers spinning event måtte vi desværre også aflyse, til stor ærgelse for mange Bov CC`ere. Den havde mange set frem til…

Vi plejer også at have en klubaften midt i marts, men den måtte vi desværre også aflyse.

Vores sæsonstart fik vi dog afholdt, men på en lidt anden måde end normalt. Vi måtte jo ikke være mere end max 5 personer i klublokalet. Der blev istedet serveret kaffe udendørs, mens snakken gik livligt mellem os. Bagefter blev der som sædvanligt kørt en rigtig god tur og vejret var med os, selvom dagen startede med regn, men omkring en time før vi mødtes blev det tørvejr med lidt sol. Alt i alt blev det en hyggelig sæsonstart..

Trods alt dette, kan vi så glæde os til gode lange cykelture, i den flotte danske natur, når alt grønnes og rapsen står med sin fantastiske knaldgule farve…..Den er der ingen der kan tage fra os….

Håber i alle har haft en rigtig god på påske. Vejret har i den grad været vekslende. Sol og lidt kølig, lørdag sol og varme, søndag køligt og skyet og her 2. påskedag koldt med sne…….

Nyhedsbrev for januar kvartal 2021

Bov CC ønsker alle et rigtig godt nytår.

Året 2020 er nu skiftet ud med 2021. Det er året hvor vi håber alt bliver bedre end det forgangne år. Det har været et år som vi ikke vil glemme. Vi i Bov CC har også mærket det, men det ved I alt om.

Jeg vil fortælle om ting der er ændret i 2021. Vores sædvanlige og hyggelige nytårskur kan vi allerede nu konstatere, at det ikke er muligt at afholde pga forsamlingsforbuddet på enten 5 eller 10 personer.

Vores generalforsamling er udsat til mandag den 1. marts. Vi håber selvfølgelige at forsamlingsforbuddet bliver hævet den den 28. februar.

Hvis det bliver hævet, som vi da håber, har vi jo vores 4 timers spinning i starten af marts og en klubaften midt i marts..

Lørdag den 27. marts er det planen at holde vores sædvanlige sæsonstart, som nu starter i vores nye klublokale ved Grænsehallerne. Vi mødes til morgenkaffe og en god snak.

Motionsafdelingen starter onsdag den 7. april og Elite afdelingen måske den 6. april eller efter aftale.

Påsken ligger lige imellem, og der er nok ikke mange der har tid til cykling.

På nuværende tidspunkt ved vi ikke om et eller flere af de ovennævnte arrangementer bliver til virkelighed. Det afhænger af Covid-19 situationen, men vi i Bov CC må gøre som vi bliver bedt om, og det gør vi selvfølgelig.

På grund af nedlukningen den 29. december, som blev forlænget til den 17. januar, vil så betyde at vores spinningtræning tidligst kan starte igen tirsdag den 19. januar, ærgeligt, men det er som det er.

B a k s p e j l e t

I oktober kvartal plejer der ikke at ske så meget i Bov CC, men det har været anderledes i år. Vi startede indflytningen til vores nye lokaler i Grænsehallerne midt i september. Alle ting blev blot stillet ind i lokalerne. I de følgende måneder blev der efterhånden sat mere og mere styr på tingene.

Onsdag den 28. oktober holdt Elite afdelingen en lille klubaften. Forsamlingsforbuddet var stadig max 10 personer, men vi var kun 7-8 personer med afstand. En hyggelig aften.

Men vi var ikke færdige med det gamle klubhus. Vi blev bedt om at aflevere det malet indvendigt, (opfriskning). Det blev så gjort mandag den 2. november af 4 flittige Bov CC`ere; Heike, Merete Finn og Henning. Vi startede kl. 09.00 med morgenkaffe og en arbejdsfordeling. Som kom malerpensler- og ruller igang. Efter en lille frokostpause, som bestod af en stor sandwich, som Henning havde bestilt i SuperBrugsen. Derefter gik vi igen igang med malerarbejde og da klokken nærmede sig 15.00 var vi færdige. Flot arbejde syntes selv. Vi var 3 fra motionsafdelingen og 1 fra Elite (Henning). Senere blev klubhuset afleveret til Erik Petersen, som var meget tilfreds med vores malerarbejde. Dejligt….

Se billeder derfra under “Aktiviteter i Bov CC”

Der er blevet købt nye skabe og de er stillet på plads. Der var en masse store billeder af vores tidligere klubtrøjer og vores store skilt Bov CC 1976. Disse blev hængt op af Claus og Klaus. 2 gamle Sancineto klubcykler, blev sat op på rapo. Nu begynder det at se rigtig godt ud i vores nye lokaler, men vi mangler bl.a. at få vores TV monteret.

Vores spinningstart blev udsat en uge pga forsamlingsforbuddet. Vi blev nødt til at dele os i 2 hold. Et tirsdags- og et torsdagshold, så vi ikke var mere end 10 personer i lokalet. Det blev så kun 1 træning om ugen, istedet for vores normale 2 gange….Lige før jul blev spinningssæsonen forkortet lidt.

Alt efter hvordan Covid-19 arter sig, må vi nok se i øjnene at det forbliver sådan resten af sæsonen, men vi har da lov til at være optimister.

Det var vigtig med afbud, så vi kunne få en anden med til at udfylde pladsen. Det synes vi I har været rigtig gode til. Tak for det.

Dette var hvad jeg kunne levere til jer denne gang.

Pas på jer derude…

Henning..

Nyhedsbrev for oktober kvartal.

Så skete det endelig, vi flytter til Grænsehallerne. Efter en uendelig laaaang ventetid, begyndte vi fredag den 18. og lørdag den 19. september med at tømme klubhuset på Hermesvej til vores nye lokaler i det gamle Bowlingscenter ved Grænsehallerne på Harkærvej, men god hjælpe fra frivillige Bov CC`ere. Den følgende onsdag blev der gjort rent i det gamle klubhus.

Her er 4 billeder fra flytningen
Formanden knokler…..
Et kig ind i materialerummet.

Så venter der et stort stykke arbejde med at få alt på plads i de nye lokaler. Vi tror det bliver rigtig godt, og glæder os til alt er klart. Vi skal have cyklerne sat på plads og i de her coronatider skal der være god afstand imellem dem og vi skal have afspritning- og rengøringsmaterialer til cyklerne.

Desuden skal vi lave en liste over alle dem som kommer til spinning, så vi, hvis det værste skulle ske, at en er smittet med corona, så kan vi se hvem der på et given tidspunkt have været til spinning. Det håber vi er ok for jer. Det er faktisk noget vi er blevet påbudt.Desuden skal vi jo også have vores nye tv, gave fra Sydbank, installeret så vi fremover kan mødes og se store cykelløb og evt. andre store sportsbegivenheder sammen over en kaffe/t eller øl/vand og lidt guf….Det kan blive rigtig hyggeligt.

Sommersæsonen 2020 er forbi. Det har været noget af en anderledes sæson end normalt. Vi håber alle er kommet godt over den sundhedsmæssigt. Motionsafdelingen cyklede deres sidste tur den 27. september og sportsafdelingen har meldt ud nu at det også er slut for i år.

Så må vi se om det er nogle friske Bov CC`ere der vil køre MTB eller vinterraceren, hvis der er nogen der har sådan en, vi må se….

Dette nyhedsbrev er det første vi lægger på vores hjemmeside. Vi håber I vil tage godt imod det, istedet for at hente det på mail. Vi gør det sådan, at der kun ligger 2 nyhedsbreve på hjemmesiden ad gangen, pga af plads.. Det for oktober kvartal og det kommende januar kvartal 2021. Når vi laver nyhedsbrev for april kvartal 2021. sletter vi oktober kvartal 2020 og så fremdeles. Håber det er i orden for jer.

Vi i Bov CC ser en rigtig god fremtid for vores klub. Vores nye klublokaler som jo ligger i et sportscentrum, hvor der færdes rigtig mange mennesker/sportsfolk. Det kunne jo være fint hvis nysgerrige , når vi er der, lige stikker hovedet ind og ser hvor godt vi har det. Det kunne være folk der kunne tænke sig et starte med at cykle.

2021

Motionsafdelingen fortsætter med at cykle mandag og onsdag og nogle søndagsture, nogle gange køres der over grænsen til Tyskland og starten er stadigvæk på Vikingvej ved det gamle Padborg Stadion. Der startes kl. 19.00 og køres i 2 hold, så alle kan være med. Sportsafdelingen vil fremover starte fra Grænsehallerne tirsdag og torsdag og vi vil også gerne køre 2 hold med hver deres tempo. Vi håber på vi kan få flere til at køre i 2021 end i år.

Tiderne for Sportsafdelingen vil blive udmeldt i god tid før sæsonstarten.

Som nævnt håber vi med vores nye lokaler, at vi kan tiltrække nye medlemmer og i samme ombæring , er det vores håb at vi kan få mere liv i vores nye lokaler, hvor vi kan mødes oftere til hyggeaftener….det mangler vi i klubben….det er op til jer kære medlemmer. Vi kan og skal styrke sammeholdet vores i vores rigtig gode klub.

Vi invitere “Elite” rytterne til en lille sæsonafslutning den 28. oktober kl. 19.00 i de nye lokaler ved Grænsehallen. Det gælder også dem der ikke har kørt i år. Her snakker vi om året der gik og om året der kommer. Kom frisk. Der vil være kaffe og kager. Tilmelding til Claus Christensen få facebook, mail clausroerc@gmail.com eller mobil 29621192…..Vi ses.

B A K S P E J L E T

SuperBrugsens familiedag blev desværre også aflyst, og det samme gjaldt for Sønderjylland Rundt.

Vejret her de sidste 3 måneder har været noget afveklsende, specielt juli, feriemåneden, mener jeg var ret kølig med regn af og til. August og september rimelig gode.

Der er ikke sket det store i det forløbne kvartal, som I kan se..

Som ovenovernævnt håber vi i Bov CC det bliver godt fremover.

Kære medlemmer, det er op til jer….

Håber I alle, trods vejret, har haft en rigtig god sommer.

Har i forslag til bestyrelsen i Bov CC er i velkomne til at kommen med dem.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen i Bov CC

Henning Andersen…

Formanden i arbejde….igen…